Pålideligt Usande Nyheder

Torsdag 16. April 2026

Danmark, Kina og Indien vil samarbejde om fremtidens afgrøder i det nyoprettede Risfællesskab

Foto: Wikimedia Commons/Evgeniya Soldatova
Af
Bo Thomsen
Tirsdag, 20. Maj 2025

Med aftalen får den danske regering både ris og ros

Selvom Danmark I disse dage oplever tørkelignende tilstande ser fremtiden noget mere fugtig ud.

Store områder af den danske landbrugsjord vil hen over de næste årtier blive oversvømmet.

Når det sker vil traditionelle afgrøder som kartofler, hvede, byg og majs ikke længere kunne dyrkes i Danmark.

Ris derimod, vokser på oversvømmede marker og kan erstatte de nuværende afgrøder. Derfor har regeringen indgået et strategisk samarbejde med to af verdens største producenter af ris, Kina og Indien, med henblik på at indhente både viden og forskellige rissorter, der kan hjælpe de mange kommende Danske ris bønder.

På grund af den ustabile geopolitiske situation, og naturens generelle lunefuldhed, har man desuden besluttet at oprette en frøbank, for at sikre rissorterne i tilfælde af naturkatastrofer eller krig. Risarkivet bliver placeret i klipperne under Risskov, nord for Århus.

Efter en grundig gennemgang af tallene bag aftalen, konkluderer eksperter fra Risrevisonen, at den økonomiske risiko er lig nul. Ligeledes får aftalen det juridiske blå stempel af Risadvokaten.

Risfællesskabet træder i kraft d. 1. januar næste år.