Herlev: Herlevs bedste offentligt tilgængelige toilet er kåret
For tredje år i træk går prisen til Herlev Kirkes toilet på kirkegården.
Toilettet er strengt taget ikke offentligt tilgængeligt, da du skal være medlem af folkekirken for at benytte det. Men i praksis kan enhver beskide tønden, uden først at blive afkrævet et fadervor.
Dommerne har bedømt de nominerede toiletter i tre kategorier, nemlig indretning, bæredygtighed og særlige detaljer. I hver af disse kategorier ligger kirkegårdens toilet i top.
Indretning
Kirkes toilet roses til langt op over skyerne for den praktiske og rummelige indretning. Her er der rigeligt plads til at manøvrere rundt selv med en barnevogn, 4 poser med indkøb og/eller en manddom der er væsentligt større end gennemsnittet.
Selve rummet fremstår helt enkelt i den samme hvide farve som Guds kjortel. Intet er overladt til tilfældighederne og der er placeret toiletruller, ikke blot i holderen, men også på en opsats foran selve tronen, så alle kan nå papiret.
Der er desuden en dåse med luftfrisker – i dette tilfælde Krybefrisk - til de tilfælde hvor djævlens ånde slippes løs.
Der forefindes desuden en nydeligt holdt toiletbørste, der ligesom æblerne i Edens have ikke må plukkes, men meget gerne må håndteres for at slette alle spor.
Bæredygtighed
Beslutningen om kun at have koldt vand i hanen, samt den fraværende opvarmning er ansvarsfulde valg der fremmer en bæredygtig dasorden.
Sæben er fri for både parfume og unaturlige ingredienser og toiletpapiret er en et-lags affære, der både er ganske effektiv i brug (hvis man ikke stikker fingeren igennem det) og samtidigt giver en grundig peeling af de betørte områder.
Der er fem forskellige tydeligt skiltede affaldsspande til henholdsvis organisk, plast, metal og glas, samt en separat spand til nadverrelateret affald med mærkaten ”Præstaffald”.
Særlige detaljer
To detaljer er særlige for Kirkens toilet.
Den første er den plakat, som sognepræst Hanne Hehli har opsat, særligt henvendt til de mandlige besøgende. Den forestiller Kristus der smiler og giver en thumbs up, mens han i en taleboble siger ”Jeg sidder også ned og tisser”.
Den anden, og langt mere imponerende detalje, er et højtalersystem der er designet til at overdøve ugudelige lyde, der måtte opstå under et besøg. Systemet er udviklet af Gudfrygtigt Innovationscenter og har det tekniske navn Guddommelig Autojusteret Sjungen, forkortet GI GAS.
GI GAS fungerer på den måde, at der gennem flere højtalere, både inde og ude, høres englesang når der larmes under et besøg. Mikrofoner på og i toilettet opfanger højlydt gispen, plump- og tuba-lignende lyde og skruer op for englesangen, indtil den overdøver de uheldige udgydelser.
Således spares uskyldige forbipasserende for at blive forlegne og Kirkens mystik opretholdes.
Pudsigt nok er GI GAS grunden til at flere personer, så langt væk som ved stationen, fortæller at de har hørt englene synge.
Sognepræsten modtog førstepladsen med et ”Halleluja” og hædersbeviset hænger nu ved alteret side om side side med Kirkens smiley, mens pokalen anvendes som døbefont.
De andre finalister
På andenpladsen finder vi krattet i Elverhøjparken, hvor de mangelfulde sanitære forhold, den sundhedsskadelige ergonomi og ringe mulighed for at skjule sig for uønskede blikke, var nok til at sende krattet ned på en samlet andenplads.
På tredjepladsen kommer toiletterne i Bymidtecentret der, grundet centrets enorme popularitet, er så overendte, at det ikke er muligt at foretage et besøg uden at blive forstyrret af banken på døren og spørgsmål om hvornår man er færdig.
Læs mere:
Jobopslag: Flagmester på Herlev Rådhus
Herlev: 'Det grønne loop' bliver til 'Den grønne lup'
Planlagt natursti i Marielundskvarteret skrumper og skifter navn fra 'Det grønne loop' til 'Den grønne lup'.
Jobopslag: Flagmester på Herlev Rådhus
Herlev kommune genopslår for syvende gang stillingen som flagmester på Herlev Rådhus.
Herlev: Nyt menneskehegn deler vandene
I et forsøg på at stoppe fodgængere i at krydse Herlev Hovedgade ved Farfars grill, har kommunen opført et hegn som skal sørge for, at fodgængere benytter fodgængerfeltet i krydset ved Ringvejen.
Herlev: Letbanen åbner og alle er glade, næsten
Så er det lige op over - Letbanes åbningsdato er fastsat til den 22. august 2026.
Herlev: Letbanen ligger så langt fra S-togstationen at det overtræder FNs menneskerettighedskonvention
Oprindeligt var det planen at S-togstationen skulle flyttes hen under Ringvejen, men det bliver ifølge Banedanmark, overraskende nok, virkelig dyrt, og derfor bliver stationen hvor den er.
Kort nyt: Status på ulve i Herlev
Vi bringer her en status over ulvesituationen i Herlev.
Ishockey: Herlev Eagles skifter efter storslået præstation i ligaen navn til Herlev Silverfish
Herlevs ishockey herrer skøjtede og skød sig til en flot andenplads i den bedste række og det skal fejres - med et navneskifte
Herlev: Byfornyelse på Bangs Torv – Bygherren vil efter besøg af spåkone bygge nedad
Bangs Torv bliver som et led i den igangværende byfornyelse i denne tid ryddet for at gøre plads til et nyt flot boligbyggeri.
Herlev: Byfornyelse på Bangs Torv – PFA-bygning skal sprænges bort
Bangs Torv bliver som et led i den igangværende byfornyelse i denne tid ryddet for at gøre plads til et nyt flot boligbyggeri.
UFOer over Danmark: Forsvaret gemmer rumskibe og aliens på hemmelig underjordisk base i Herlev
Basens placering hænger formentlig sammen med at Herlev altid har været centrum for UFO aktivitet i kongeriget.
Herlevs fire nye skoler skal have navne godkendt i FN
Herlev får i 2026 fire nye skoler men navngivningen volder problemer
Kort nyt - Letbanen tester nye kortere togstammer
Togene byder på en helt unik friskluftsoplevelse for passagerene
Kort nyt - Bageri i Herlev vinder pris for verdens korteste rugbrød
Rugbrødet er blot 5 centimeter fra ende til anden
Ambulance-gate: Ejeren af bymidtecenteret foreslår kranløsning eller nye ambulancer
Centerejeren Pern fremlægger alternative (og billigere) løsninger for at undgå et påbud
Herlev bladet er nu Danmarks største ugentlige tidsskrift
Hen over de sidste ti år har mængden af lokalstof gjort bladet tykkere og tykkere